Posted on 8 september, 2009 by frovin
I morgen tager de sort-røde imod de rød-hvide på Qemal Stafa Stadion her i Tirana. Iflg. Danmarks Radio er der tale om en “heksekeddel” hvor et “fanatisk publikum” vil gøre hvad de kan for at chikanere de stakkels danskere. Bøh!
Det albanske landshold er efter en overraskende god start på VM-kvalifikationen nu uden chancer for avancement. Og med en skadet målmand er der mulighed for at Olsen-banden gør rent bord – mit bud er en gentagelse af 3-0 sejren fra Parken.
Læs mere »
Gemt i: albanien, danmark | Leave a Comment »
Posted on 4 september, 2009 by Tærten
I går drak jeg kaffe med en ung albansk pige. Vi snakkede om mange ting, men det, som jeg vil dele med jer her, er noget om hendes oplevelse af sit hjemland som ung kvindelig studerende. Læs mere »
Gemt i: albanien, hverdag, missionærens betragtninger, tiranana!, tro | 1 Kommentar »
Posted on 27 august, 2009 by frovin
“På med handsken” er sådan et godt udtryk, der på mange måder udtrykker, at det der ligger forude kræver at man forbereder sig og har sit udstyr i orden. Vi står nu foran År 2 som missionærer til Albanien, og vi er udstyret med en sendeorganisation, BDM, som har et fantastisk godt ønske om at forkynde evangeliet for de albanere, der endnu ikke kender det. Inden vores udrejse nåede vi en god samtale om arbejdet med BDMs ledelse, hvor også dette blev drøftet. Det er bare vigtigt! – og også vigtigt for os at minde os selv om når vi står foran et nyt arbejdsår. På mange måder bliver det måske lettere, i og med at vi nu kender til noget, der tilnærmelsesværdigt minder om en hverdag i Tirana; men man skal aldrig blive så fasttømret i sin hverdag at man ikke er klar til at tage nye udfordringer op – eller tage gamle udfordringer op på en ny måde. Det sidste gælder ikke mindst når man er gæst i en kultur, vi til stadighed skal lære at forstå.
Vi har lov til at være forventningsfulde til hvad året bringer os som BDMs udsendinge! På tapetet er er blandt andet behovet for at hjælpe kirken videre i sit struktur- og visionsarbejde, der blev påbegyndt ved konferencen i foråret. Dertil kommer at vi skal hjem og bygge videre på nogle af de ting, sommerlejren gav mulighed for i forhold til de unge i grupperne. Vi skal i samarbejde med kirkens ledelse lave planer for hvordan vi bedst udruster og støtter de forskellige gruppeledere – vi skal forhåbentligt inden alt for længe skrive om udviklingen i etableringen af det kommende lejrcenter – vi skal blive bedre til at flase shqip, altså, tale albansk – og sikkert meget mere!
Læs mere »
Gemt i: bdm, hverdag, missionær | 1 Kommentar »
Posted on 24 august, 2009 by Tærten
D. 22. august begyndte den muslimske ramadan. Den varer indtil 20 september. Vi bor til dagligt i et meget liberalt muslimsk land, så det er egentlig ikke noget, vi mærker meget til. Men det har vi valgt at gøre alligevel.

Læs mere »
Gemt i: albanien, blandet snask, danmark, familien, fun facts, missionærens betragtninger, tro | 2 kommentarer »
Posted on 19 juli, 2009 by frovin
Da Albaniens diktator fra 1944-1985, Enver Hoxha, skulle finde sig et refugie lod han opføre en park lige uden for byen Pogradec, ved den imponerende Ohridsøs bred. Her kunne han i fred og ro trække sig tilbage og nyde et rigt fugleliv og god mad, alt imens hans landsmænd var forbudt adgang til parken – og heller ikke måtte samles i religiøse forsamlinger og dyrke deres tro. En vis ironi er der over, at det netop var på dette sted Albaniens Lutherske Brødrekirke fra d. 16.-19. juli 2009 holdt sin ungdomslejr!
Det var første gang kirken selv afholdt en sommerlejr, og der var ca. 45 deltagere fra fire forskellige byer. Deltagerne fra Burrel rejste i 9 timer for at komme frem og være med – for det ville de. Det blev rige og gode dage.
Læs mere »
Gemt i: fkh, højtid, missionær | 1 Kommentar »
Posted on 12 juli, 2009 by frovin
Som tidligere nævnt har Ys Men Danmark som regionsprojekt i det kommende år valgt at støtte arbejdet med at finde og opføre et lejr- og konferencecenter her i Albanien. I sidste uge havde vi besøg af bestyrelsesmedlem i BDM og præst for brødremenighederne i Danmark og Albanien Jørgen Bøytler, og på hans tur hertil blev det også tid til at se på mulige grunde til et sådan center. I byerne Lezha, Vlora og Pogradec er der blevet kigget – men det er sin sag sådan at købe jord her til lands – af flere grunde. Man skal være årvågen! Læs mere »
Gemt i: bdm, fkh, ys-men | Leave a Comment »
Posted on 8 juli, 2009 by frovin
Søndag d. 5. juli var børneklubben fra Tirana med Alida en tur i parken.
Jeg besøgte dem en times tid og var med til at lege lege. Jeg ved ikke hvad det er med de børn, men de bliver simpelthen så sure på hinanden, når de laver konkurrencer. Så på et tidspunkt sad der en fornærmet, surmulende gruppe og så på en anden gruppe, som kastede rundt med en bold. Jeg har oplevet det før i klubben: Så snart der er snert af konkurrence, så ryger de op og skælder hinanden ud. Læs mere »
Gemt i: albanien, fkh, missionær, suk | 1 Kommentar »
Posted on 29 juni, 2009 by frovin
I skrivende stund sidder formanden for OSCEs valgobservatørkorps i TV og siger, at valget her overvejende har været ordentligt, men at OSCE-folket ikke har brudt sig spor om at blive spændt for en politisk vogn rundt omkring på valgstederne. Der er et klart fremskridt fra de seneste valg, og det tyder på at Vesten vil anerkende valget som demokratisk – og det er bare godt! Der er stadig en del bemærkninger – bl.a. til medierne om ikke at være partiernes talsmænd, men objektivt drive journalistik..! – men det overvejende indtryk er altså positivt. Hurra! Læs mere »
Gemt i: albanien | 6 kommentarer »
Posted on 28 juni, 2009 by frovin
.. og sådan her ser stemmesedlen ud. Fireogtredive partier kæmper om de 140 sæder i det albanske parlament. Læg gerne mærke til navnet på partilederen for liste 26, “Partiet til Forsvar for Emigranters Rettigheder” – det er såmænd Ymer Kurti, hvis navn vores vej bærer..!
Der er på billedet her sat kryds ved liste 10 som er premierminister Sali Berisha’s demokratiske parti, så kan I selv gætte hvorfra jeg mon har “hugget” billedet… Selv så jeg nu gerne at han ikke blev genvalgt.
Som også Berlingske skriver vil Albanien gerne i EU, og EU har sagt at det derfor er vigtigt at valget bliver fri og fair og uden uheldige episoder. Alle tidligere valg fra 1991 og til i dag har haft sådanne voldsomme episoder med skyderier og svindel og den slags; det kunne være rart, også for albanerne selv, med et valg der virkede! Det vil øge troværdigheden og troen på at det nytter noget at stemme. Som i så mange andre tidligere østlande har stemmeprocenten også i Albanien været dalende siden regimets fald.
Vi fik forleden en mail fra den amerikanske ambassade via et kontor, der koordinerer missionsindsatsen i Albanien. Der blev amerikanske statsborgere advaret mod at opsøge folkemængder/demonstrationer i forbindelse med valget, og der var en opfordring til at holde sig i ro. Det tror jeg såmænd nok ikke bliver et problem – men fjernsynet lader vi nu køre for at se hvad der sker. De sidste meningsmålinger har vist næsten dødt løb mellem de to store alliancer, der kæmper mod hinanden – Berishas “Alliancen for Forandring” mod Edi Ramas “Forenet for Forandringer” – ! – mens to mindre alliancer kan, hvis de bliver valgt ind, få afgørende indflydelse.
Gemt i: albanien | Leave a Comment »
Posted on 26 juni, 2009 by frovin
Det regner stadig i Tirana – en hel del. Men børnene har fået sommerferie, så ind i mellem at vi stadig arbejder syntes vi forleden at vi skulle prøve noget nyt – så vi tog på kunstmuseet.
Læs mere »
Gemt i: albanien | 1 Kommentar »