BDM tager med beklagelse til efterretning, at Anne-Dorthe og Thomas Moesgaard-Christensen har opsagt deres stillinger som missionærpar i Albanien med udgangen af jan. 2010. Fam. Moesgaard-Christensen er udsendt af BDM til at støtte og arbejde sammen med den Lutherske Brødrekirke i Albanien/ FKH, som BDM har støttet siden 1994.

BDM har været glade for Anne-Dorthe og Thomas’ indsats. Derfor ønsker BDM at udtrykke sin beklagelse over, at det ikke er lykkedes missionærparret og den albanske samarbejdspartner at finde ind i et gensidigt og frugtbart samarbejde omkring løsning af kirkens daglige opgaver og udfordringer. En situation, der primært skyldes forskelle i opfattelsen af forventninger til arbejdets tilrettelæggelse hos parterne. Det er dog BDMs opfattelse, at der grundlæggende har været enighed mellem BDM, missionærparret og den Lutherske Brødrekirke i Albanien om de primære opgaver, der skulle varetages af missionærparret.

Missionærparret Moesgaard-Christensen vender snarligt tilbage til Danmark for at overgå til andre opgaver i resten af ansættelsesperioden.

Christiansfeld den 28. oktober 2009.

Underskrevet af

Mogens Kappelgaard, formand for BDM

Anne-Dorthe og Thomas Moesgaard-Christensen, missionærer i Albanien

Erik Baun, generalsekretær BDM

Vi vil gerne tilføje en stor tak til alle jer, der her på bloggen og på anden måde har fulgt med i vores liv i Albanien. Tak for besøg, støtte og forbøn på mange dejlige og fantasifulde måder. En særlig tak til Mariehøj sogn – Børkop IM – Sct Hans kirke, Odense – Gauerslund sogn – YsMen Danmark – Värnamo kirke, Sverige og Lærernes Missions Forening for jeres opbakning.

Eventuelle spørgsmål eller kommentarer kan rettes til formand for BDM, Mogens Kappelgaard.

Østbloggen her vil blive lukket ned i løbet af de kommende uger.

Med ønsket om Guds fred

Ingeborg og Ludvig,
Anne-Dorthe og Thomas

I hvert fald ikke på albansk. “Tak” er faktisk et lidt dyrt, fint ord. Den albanske oversættelse af ordet tak – “faleminderit” – betyder faktisk mere hen i retning af “jeg taksiger dig” eller “jeg lovpriser det, du har gjort for mig”. Jeg håber I kan høre at det ligesom har lidt mere pondus end et hurtigt “tak”….!

Det betyder så også, at man faktisk ikke bruger “tak” hernede på samme måde som man går i Danmark. Ideen om at sige “tak” til sin købmand, der giver penge tilbage, eller “tak” til en, der lige rækker dig saltet over middagen – det bringer ligesom en højtidelighed ind i forholdet, som jo egentlig ikke var intenderet. Jeg er flere gange blevet spurgt om hvorfor jeg siger tak, hvortil jeg svarer, at det er jo fordi jeg er taknemmelig. En del albanere ryster så lidt på hovedet. Synes måske nok jeg er liiiiige overstrømmende nok. Hvorfor så fin på den?

Men hvad gør man så? Heldigvis har albanerne et ord, der kan oversættes som en slags mellem-tak. Et “godt gået!” eller “det var fint!”, der samtidig udtrykker en slags taknemmelighed. Ordet “rrofsh!” er det, man frisk hiver op af sit ordforråd når købmanden har pakket æggene i en pose, eller når damen ved posthuset rækker en et frimærke. Sjovt nok er “rrofsh!” slet ikke højtideligt overhovedet. Det er næmest hvad folk forventer… Men lidt svært at lære at bruge når man nu har lært at “tak” er et fattigt ord som høflige mennesker strør gavmildt om sig med!

Der var masser af hjertevarme i Bathore i weekenden. Det er som bekendt en fattig forstad til Tirana, hvor folk flytter til for at søge muligheder nær hovedstaden. Livet i Bathore er hårdt og ofte trøsteløst. Da de fleste indbyggere stammer fra små bjerglandsbyer og fjerne egne og flere af dem er flygtet fra kriminalitet og blodfejder, så hersker her en rå mentalitet. Kvinders vilkår lader meget tilbage at ønske. Der er ikke mange, som tænker stort om Bathore, og samfundet er indrettet derefter.

Jeg hørte om en pige, som i midten af september begyndte i første klasse. Hun kom i denne uge hjem med et kæmpe sæbeøje – som hendes lærer havde givet hende! Kan man ikke blive lærer andre steder, kan man altid blive det i Bathore. Overgreb som dette på børnene i skolen er der ikke nogen, som gør noget ved. Man bider tænderne sammen, finder sig i det og forsætter.

Jeg drog derud til børneklub lørdag formiddag og kvindemøde søndag eftermiddag – efterårsvejret havde valgt at kigge frem i anledning af weekenden. Der var omkring 18 børn og 12 kvinder til møderne.

Begge grupper har en god og fast kerne af deltagere, og det er tydeligt at de holder af deres leder, og at hun holder af dem. Mange af dem kommer til hende i løbet af ugen for at snakke, og hun taler med dem om stort og småt, deres svære liv og om det at tro.

Børneklubben har jeg vidst fortalt om før – jeg har været der flere gange efterhånden. Det var en fornøjelse at se, hvordan Lume er blevet mere fortrolig med flonellografen og har fået mere styr på strukturen i sine møder. Væsentligst er dog hendes nød for, at børnene skal have en god undervisning i bibelhistorie.

Kvindegruppen har jeg ikke besøgt før – kun i forbindelse med Christel Winther Nielsens koncert i Bathore i april. Alle kvinderne kommer fra en kulturelt muslimsk baggrund. Flere af dem har svært ved at finde tid til at komme til møderne, da de har et stort arbejde i hjemmet. Men de finder tiden, og kommer alligevel. Nogle af dem kommer endda uden deres mænds vidende – derfor reguleres mødetidspunktet jævnligt så disse kvinder kan nå at være hjemme, inden deres mænd kommer fra arbejde.

Der er ikke meget tjubang over kvindemøderne. Lume beder, synger med dem og underviser dem i biblen. Men de kommer trofast. Det er stort at være med, når tørstige mennesker søger levende vand – og finder Ham.

Vi viderebringer gerne denne gode idé fra BDMs nyhedsmail, som man iøvrigt kan tilmelde sig her.

BDM vil gerne i kontakt med venner, der kunne tænke sig at være ambassadører for BDM i lokalområdet, hvor man bor! Overvej, om du kunne tænke dig at dele materialer ud i din menighed, gå en tur med indsamlingsbøssen til et BDM projekt eller bare sørge for, at der er materialer, blade og tryksager fra BDM i dit sogn. Kontakt Sekretariatet bdm@dmr.org

Det var mit første besøg i Pogradec efter sommerens lejr. Thomas skulle blive med børnene i Tirana og holde gudstjeneste, så jeg tog en minibus. Albanske minibusser er et hyggeligt kapitel for sig – det kan være I får det en anden gang.

Jonaerne

I Pogradec mødtes jeg med Jona og Jona som er lederne af hhv. en ungdomsgruppe og en børnegruppe. De er glade for at være ledere og det var tydeligt for mig at deltagerne også er glade for dem og for centeret. Faktisk så glade, at de mødes tre gange om ugen! Problemet med det er, at deltagerne har tendens til at komme og gå i løbet af mødet og det varierer meget, hvem der dukker op hvornår. Således er der ikke så meget ro over møderne, og de bliver ikke så velforberedte. Men det må vi se, om vi kan hjælpe dem med at få forbedret inden for en ramme, som stadig tilgodeser den albanske fleksibilitet.

Børneklub med bøf

Det var dejligt at være med børneklubben, som denne lørdag talte 10 børn. Det blev klart for mig at det stadig er svært for lederne helt at gribe om, hvordan og hvorfor man kan lave et børneklubmøde som kombinerer bibelhistorie med aktiviteter og andre elementer, der skal få mødet til at gå op i en højere enhed og tjene til at børnene bliver mødt med det kristne budskab på en måde, så det taler til alle sanser. Møderne bliver nemt lidt ”lektieagtige”, hvor der læses højt af en børnebibel, børnene høres i historien og så beder vi fadervor og synger en sang.

Derfor tilbød jeg til slut at lege et par lege med dem, og ”bankebøf” og ”avisleg” var som sædvanlig meget eksotiske og gjorde stor lykke. Så dem lovede Jona også at lege med børnene til næste møde.

Hvordan man bruger et program i praksis…

Jeg har i samarbejde med Alida, som leder børneklubben i Tirana, lavet et efterårsprogram til alle børneklubberne med forslag til bibelhistorier og aktiviteter. Men i denne kultur er det ikke gjort med bare at sende nogle papirer ud, hvor gode de så end er. Sådan er det jo i og for sig mange steder. Det blev tydeligt for mig, at lederne (også) i Pogradec har brug for, at nogen tager ud og læser programmet igennem sammen med dem og snakker med dem om, hvilke muligheder det giver – således viste jeg Jona i lørdags, hvor forslagene til aktiviteter er skrevet henne og hvordan hun kan bruge dem. Det håber jeg at hun vil gøre fremover.

Det var en stor glæde for mig at bruge lidt tid sammen med Jona efter mødet til at evaluere og tænke fremad. Sommerlejren har betydet meget for hende, og hun vil gerne døbes næste gang kirkens præst kommer til Albanien. Det er jo dejligt!

Og de sang af karsken bælg…

Ungdomsgruppen talte ca. 13 hoveder denne lørdag. Mange af dem havde været med på sommerlejren, og det var dejligt at se dem igen. De har sangarket fra sommerlejren liggende, og det bliver brugt flittigt – også selvom halvdelen af dem synger skingrende falsk. Det er tanken der tæller…

Den albanske løsensbog har også en fast plads til deres møder, og i lørdags prøvede jeg at knytte en lille andagt til. Thomas har tidligere på bloggen omtalt det kommende katekismusprogram, og jeg havde idéen med til gruppen og prøvede at forklare lidt om, hvorfor vi har valgt, at de skal arbejde med det. Selve programmet kunne jeg desværre ikke give dem, da det endnu ikke er færdigoversat til albansk. De glæder sig dog til at komme i gang. Det er første gang vi laver et organiseret program for ungdoms- og kvindegrupperne, men vi tror at det bliver en god hjælp for dem til at få noget ”kød” på deres møder.

Jeg elsker bare lejr!

Det var godt at være sammen med grupperne i Pogradec. Det var dejligt at mærke, hvordan sommerlejren har haft betydning for de unge. De vil meget gerne på lejr igen, og det glæder vi os til at kunne realisere for dem under gode forhold i det ny konference- og lejrcenter, som de danske Y’s men vil skænke til arbejdet her.

… Albanien er lidt af en perle. Nu har også Politiken opdaget vores lille land med de store potentialer.

Så har vi fået afleveret en ansøgning om at få forlænget vores opholdstilladelse i Albanien. Det er sin sag at gøre det ordentligt. Da vi ikke koster albanske lønkroner (løn-lek?) er vi at betragte som frivillige medarbejdere, og så er der forskellige kontorer, der skal involveres og producere dokumenter om dette og hint. I og med at vi er ansat i en religiøs organisation skal vi registreres i det ministerielle departement “Kult Komiteen”. Ja, det lyder hyggeligt, ikke sandt? Og så er det jo også sådan noget med, at den ene dag får man at vide at man skal udfylde sådan en formular, næste dag er det en anden; så skal de bruge bilag af det ene, og så det andet, og til sidst er det vist bare lige meget, men husk at vedlægge fotos! Et hav af papirer skal notariseres – Anne-Dorthe har skrevet lidt om den slags herunder. Men det at notarisere er en vigtig og andægtig beskæftigelse, hvor mange mennesker sidder og værner om deres stempler… Nå! Vi fik afleveret en stak papirer, de blev godkendt af immigrationspolitiet, og vi kan vende tilbage om ca. en måneds tid og få svar. Det burde være en formssag – så det håber vi det er!

Min aktuelle mission er at få notariseret et par kopier af vores kørekort, idet vi er igang med at samle de nødvendige dokumenter til forlængelse af vores opholdstilladelse.  Så jeg går til en notar. Da jeg åbner døren sidder der tre fine damer ved et skrivebord med tændt computer. De kigger lidt forbløffede på mig og spørger om mit ærinde.

Mig: “Goddag. Jeg vil gerne have notariseret et par kopier.”

De tre fine kontordamer: “Jamen vi arbejder ikke i dag.”

Mig: “Arbejder I ikke i dag?”

De tre fine kontordamer: “Nej, vi er løbet tør for blæk!”

Jeg går smilende ind hos bageren overfor og køber nogle kager med hjem til kaffen…

Ja, den fodboldkamp behøver vi vist ikke snakke mere om… men vi sad altså lige på første række udfor det mål, hvor både Albanien og Danmark fik bonus. Så det var da altid noget! Ganske symptomatisk kunne vi på høflig vis kondolere overfor vore søde albanske sidemænd da danskerne scorede – og de kondolerede så fnisende tilbage da de rød-sorte fik bolden i kassen. Albanerne var glade efter kampen, og det er da også noget værd.. det mest ubærlige har nok været de internationale fædre på børnenes skole, der hovedrystende har spurgt hvad vores landsmænd dog havde gang i…!

Nok om det – nu gælder det arbejdet!

Efter vores første år hernede, hvor vi i høj grad fornemmede os frem i forhold til grupperne rundt omkring i landet, har vi fundet ud af at det, de har brug for er et meget grundlæggende og lidt firkantet program for aktiviteterne – på alle måder. Lederne er selv ganske utrænede og uden megen kirkelig erfaring. Derfor sidder jeg netop nu og lægger sidste hånd på et program til ungdomsgrupperne for efteråret. ”Sæsonen” begynder først i oktober for dem, så der er endnu tid. – Anne-Dorthe og Alida har for længst færdiggjort et program for børneklublederne; nu er det blevet de unges tur til også at få et detaljeret program fra Tirana og ikke bare en bibellæseplan.

Jeg tager udgangspunkt i Martin Luthers lille katekismus. Dels har den jo altså nogle meget væsentlige ting at sige, og dels findes den i en delvis oversættelse på albansk allerede. Delene om dåb og nadver er godt nok ikke medtaget på albansk, men de bliver så forhåbentlig oversat nu. Jo, de er med – heldigvis! For de siger jo noget ret vigtigt. Jeg havde vist bare fået en defekt udgave af bogen i hånden den dag!

Grupperne skal begynde med de ti bud og så arbejde sig gennem Fadervor og trosbekendelsen indtil sakramenterne. Hver gang får de en kort bibeltekst at læse og tale om. Som vi vist har skrevet om tidligere er det ikke fordi man sådan er vant til at ’tale om tingene’ hernede – det bliver hurtigt lidt mere 2+2=4-agtigt end sådan et par humanistiske rundkreds-danskere bryder sig om. Jeg lægger i programmet op til at der skal være plads til ubesvarede spørgsmål, og så indlægger jeg nogle aktiviteter, hvor deltagerne selv får mulighed for at formulere hvad de tror på. På den måde kommer alting forhåbentligt ikke til at hænge på lederne – og jeg håber på at der kan skabes et rum, med en art samtale i. I høj grad har albanerne brug for en forståelse af, at det med troen også er en proces hvor man vokser og lærer ting hen ad vejen – og at det er i orden at det er sådan!

Programmet kører indtil jul. – Efter jul overvejer jeg med udgangspunkt i LifeShapes-tankerne, som nogle bloglæsere måske kender, at folde flere af bibelteksterne ud. Nu skal jeg lige sætte mig ind i hvad det er og sådan… meget afhænger jo af hvilken respons vi får på det her program. Så vi må se!

Kære bloglæser.

Vi har i dag opdateret vores fotostrøm efter en lang pause. Det er hovedsageligt “fritidsbilleder” denne gang, da vi siden sidst hovedsageligt har holdt ferie. Der er bl.a.  enkelte højdepunkter udvalgt blandt mange fra vores bilferie i Danmark.

Dertil er der lidt billeder fra Ludvigs 6 års fødselsdag og landskampen Danmark-Albanien.