Indtil vi selv lige får tid til at skrive denne side henviser vi til Wikipedias artikel.
Steder vi glæder os til at se:
Arkæologiske sites
Andre turistattraktioner:
- Telefirikken til Dajti
- Nationalmuseet i Tirana – det er da for dårligt, vi ikke har været der endnu, men Violas veninde giver en rundvisning på tre timer, så det skal ligesom planlægges…
Naturskønne steder:
Dem er der rigtig mange af, og vi har set meget flot natur her m/u skrald. Vi glæder os dog særligt til at se bl.a.
Nå men indtil i får tid, kan jeg da lige skrive lidt om vores fælles kærlighed:
Albanien, eller Squiperia – ørnenes land, som befolkningen selv siger, er på størrelse med Jylland, men knapt så nem at komme rundt i.
Dels har landet stadig en meget dårlig infrastruktur, undtagen på den kyststrækning, hvor russerne skulle kunne komme frem med materiel til deres u-bådsbase, som i dag er overtaget af vestmagterne.
Dels ligger der fantastisk mange forskelligartede bjerge. Har man rejst i Græklkenland og italen så kan man begynde at forestille sig landets skønhed.
Se billeder på: http://www.kalh.dk/albanieninfo.htm
Albanien var i 40 år det mest lukkede land i Europa og er det på mange måder stadigvæk. Dengang lukkede diktatoren Hoxa grænserne tættere og tættere indefra efterhånden som han blev uvenner en efter en med adre kommunistledere og til sidst stod helt alene. I dag er det os i Vesteuropa, der spærrrer Albanerne inde, for vi vil ikke have dem ind i vores lande, nej føj da! Strenge visumkrav holder albanerne hjemme bag grænsen nu.
Hoxa gjorde meget ondt, men én god ting for sit folk. Han lærte dem, at de er verdens bedste folk i verdens bedste land. Den selvsikkerhed præger stadig albanerne, der er mere optimistiske og har mere gå-på-mod end de fleste andre fra de tidligere jerntæppelande, så de er ligeglade med, at de i vore øjne er naive og uorganiserede, korrupte m.m.
Især i Nordalbanien men helt ind i de politiske partier, ja helt ind i regeringskorridorerne hersker et oldgammel klansystem. Læs “Asterix på Korsika” og du får en idé om, hvordan det er. Derfor skifter ikke alene regeringen efter et valg, men hele statsapparatet skifter fra den ene klan til den anden, hvad der gør en kontinuerlig opbygning og aftaler meget svære at holde igang.
At der er en udbredt nepotisme turde således være en selvfølge. Man kan også vælge at se positivt på det og sige, at Albeanerne er netværkseksperter!
Trods en voldsom fattigdom og trods alle andre forhindringer, så er der altid en som “har en ven” og på den måde kan man næsten altid og næsten altid i sidste øjeblik få det, man skal bruge.
På samme måde fungere den sociale omsorg. Albanerne dyrker simpelthen den reneste form for næstekærlighed: Man deler og tager sig af hinanden. Menensker er det vigtigste.
Måske er det DET, som vi er flere, der er blevet så grebet af, at vi altid længes tilbage til Ørnenes land.
Kærlig hilsen
Anne Mette
Undskyld, der er vist fejl i henvisningen. Her kommer den iegn:
http://www.kaih.dk/albanieninfo.htm
Jeg fandt lige en beretning om Bylis, som jeg fik helt vildt lyst til at se. Så derfor har jeg her tilføjet en liste over ikke-arbejdsrelaterede steder, som vi håber at få mulighed for at se her i landet.
Flere gode idéer modtages gerne.
– tak iøvrigt til Anne Mette for ovenstående info om Albanien. Det er vi vidst ikke selv kommet så meget videre med, men spørg gerne…