Godas biftek

Søndag d. 5. juli var børneklubben fra Tirana med Alida en tur i parken.

Jeg besøgte dem en times tid og var med til at lege lege.  Jeg ved ikke hvad det er med de børn, men de bliver simpelthen så sure på hinanden, når de laver konkurrencer. Så på et tidspunkt sad der en fornærmet, surmulende gruppe og så på en anden gruppe, som kastede rundt med en  bold. Jeg har oplevet det før i klubben: Så snart der er snert af konkurrence, så ryger de op og skælder hinanden ud.

Jeg besluttede at lære dem en af mine egne ynglingslege fra barndommen:  “Godas biftek” – er der nogen gæt på, hvilken klassisk leg til danske børnefødselsdage, der er tale om?

Det er en leg, som alle er med i, men man konkurrerer ikke mod hinanden. En person står uden for en cirkel og vil gerne have en plads. Han går rundt og slår de andre på ryggen og siger “godas”. Personen, hvis plads han gerne vil overtage, slår han på ryggen og siger “biftek”. Dette iværksætter et kapløb mellem de to, som skal nå hver sin vej rundt om cirklen og hilse på hinanden tre gange (mirëmengjes, mirëdita, mirëmbrema), inden den hurtigste tager pladsen, og legen starter forfra.

Børnene morede sig, og efterhånden var de alle pånær to med i legen. Det var en pige og hendes lillesøster. Det er som regel storesøsteren her, der er centrum i de fleste konflikter. Hvor ville jeg dog ønske, jeg beherskede sproget bedre, så jeg kunne snakke med hende om det… men det kan jeg ikke endnu – heller ikke i søndags, hvor jeg blot måtte give hende et stort kram, inden jeg drog hjemad…