Der har i mange år været et særligt nært forhold mellem flere af Danmarks Ys-Mensklubber og det kirkelige arbejde i Albanien. I flere omgange har arbejdet hernede nydt godt af Ys-Mensklubbers evne til at samle økonomiske midler – f.eks. er kirkens hovedkontor i Tirana købt for midler indsamlet af Ys-Men i bl.a. Holstebro. Og flere ting kunne nævnes! Det varme forhold har fået et nyt, flot udtryk som bl.a. kan læses af nedenstående pressemeddelelse fra BDMs hjemmeside:
Det er med stor glæde og taknemmelighed, at BDM modtager Y´s Men Region Danmarks regionsprojekt i 2009/2010!
Visionen har længe været der; i 2008 sendte BDM et missionærpar til Albanien; store forventninger om udvikling i arbejdet med FKH og den lutherske Brødrekirke i Albanien; mangel på ledere, ledertræning, modne og bevidste kristne har længe gjort det nødvendigt at tænke i nye baner. Her opstod og levede ideen om at bygge et kursuscenter, der kunne bruges som lejrsted – og måske endog til lidt udlejning, når der ikke var andre aktiviteter.
Derfor er ganske betydningsfuldt, at Y´s Men Region Danmark har tildelt netop dette projekt den støtte, der er nødvendig for at kunne opføre dette center.
Den kommende regionsformand, Knud Erik Lykke, rejser til Albanien primo april for at underskrive projektaftale med kirkens daglige ledelse og for at se på muligt byggegrunde.
Der er søgt støtte til at opføre 200 kvm. bygning med div. faciliteter til nedennævnte formål:
- lejre og aktiviteter for børn og unge.
- kursuscenter til ledertræningssamlinger for børne- og ungdomsledere
- kortere ophold, f.eks. week-ends for nogle af de mange dårligt stillede børn og unge fra Tirana og andre byer
Den samlede projektsum er opgjort til ca. 1,1 mill. kr. incl. en del inventar og udstyr.
Knud Erik Lykke, der efterhånden har været i Albanien mange gang – vi håber han kommer igen! – var allerede i Albanien da Thomas og børnene vendte hjem fra Danmark i begyndelsen af april. Sammen med Jørgen Bøytler fra BDM og FKHs generalsekretær Edi Mazi er der nu lavet en aftale om dette center. Vi håber på at der bliver fundet et godt sted – og at arbejdet med etableringen kommer til at gå godt. Og vi glæder os til at være med til at bruge det!
Også en af aprils mange begivenheder – der peger fremad!



Kære Thomas.
Tak for omtalen af mit besøg, hvor vi underskrev en
aftale om finansiering af et lejr- og kursuscenter et eller andet sted i Albanien.
Hej Knud-Erik Lykke, Ankjær m.fl.
Jeg har tit tænkt på, om der er nogen af jer, der har kontakt til Lars Kolind?
Han besøgte landet sidste år og blev betaget af landet. folket og mulighederne dér..
Jeg prøvede at sætte et møde op mellem ham og vores folk, men da jeg først fik fat i ham dagen før han kom til Tirana og vist kun var i Tirana en enkelt dag, så lykkedes det ikke – i denne omgang.
Er der nogen fra Y-mens, der er i kontakt med ham?
Anne Mette S-P
Vi glæder os til at skrive mere om det center, Knud Erik!
Og jeg glæder mig til at være med til at fortælle om det i Y´s Men´s klubber.
Ankjær
Mit navn er Stefan.Jeg kommer oprindelig fra Albanien.Er sicialrådgiver samt tolk bl.a.ved politiet.Kontakt mig,hvis I har brug for min hjælp.
På forhånd tak.
Mvh
Stefan