Fire bryllupper og en brud

Det var en vidunderlig og mærkelig oplevelse at være med til Dena og Kolis bryllupsfejring. Derfor har jeg lyst til at fortælle jer lidt flere detaljer om begivenheden. Detaljerne indebærer bl.a. adskillige kjoleskift og mindst tre ture til frisøren… så er mændene advaret, og jeg undskylder på forhånd, at dette bliver et af de længere blogindlæg.

Det var det eneste tidspunkt jeg så hende sidde ned den aften, men vi gik jo også tidligt...

Torsdag: Bruden er netop ankommet. Kjole og frisure nr. 1. Det var det eneste tidspunkt jeg så hende sidde ned den aften, men vi gik jo også tidligt...

Et albansk bryllup foregår i flere etaper. Det begyndte torsdag d. 24. juli kl. 19 med brudens forældres reception for bekendte og forretningsforbindelser. Dette foregik på en fin restaurant i Tirana. Af en formel reception at være, var stemning efter danske forhold ret løssluppen. Tag-selv-bordet med albanske specialiteter serveret som pindemadder og dertil div. drikkevarer stod i den bagerste ende af lokalet, men langt det meste gulvplads var reserveret til dansegulv. Her var der efter brudens og senere gommens ankomst dans om og med disse hele aftenen. Det var hyggeligt at møde både familierne, folk fra kirken og fra Danmark, men ikke just et samtalested, da musikken var ret høj. Vi gik hjem og puttede børn omkring kl. 21.
Efter en fredagspause forsatte festen lørdag d. 26. Det var tid til brudens fest. Vi mødte på ”Vila Toscana” – et eksklusivt hotel 12 km. uden for Tirana – kl. 19 til velkomstdrinks v. poolen og levende klassisk (afdæmpet) musik i den smukke sommeraften. Kl. ca. 21 gik vi op i festsalen, hvor der var dækket op til et par hundrede gæster. Vi sad til bords og hyggede os med de øvrige gæster fra Danmark. Borde og stole var pyntet fint i hvidt og sort. I midten var et stort dansegulv lige ud for brudeparrets æresplads.

Vi spiste forret i nogen tid, og så ankom bruden. Hun kom ind efter 8 brudepiger til ”Here comes the bride” for fuld udblæsning og satte sig på sin æresplads. Kort herefter begyndte dansen, som varede stort set resten af festen. Der var enkelte pauser i musikken, og ellers kunne man gå ud i sommernatten og sætte sig ved poolen for at hvile ørene og snakke. De fleste blev dog inde. Der var dans om og med bruden, almindelig dans, albansk folkedans mm. (her var det så, jeg gerne ville have lagt en video ind, men filmformatet fra vores digitalkamera kan ikke lægges ind på bloggen). Albansk folkedans er en slags kædedans, hvor man holder i hånd og danser bestemte trin sidelæns – og der skal helst være nogen som vifter med et tørklæde eller en serviet.

Albansk folkedans til Kolis bryllup og frisure nr. 4

Så var der kjolerne. Torsdag så vi Dena i første hvide kjole og første frisure. Hvorvidt hun nåede at skifte den aften, efter vi forlod receptionen, vides ikke. Samme kjole ankom hun i til festen lørdag, men med ny frisure. Efter nogen tid skiftede hun til en anden mere råhvid kjole. Omkring kl. 23 ankom Koli og en håndfuld af hans gæster, hvortil der var reserveret to borde. Dansen forsatte – nu også med pengedans, hvor gæsterne kastede penge (-sedler) efter det dansende brudepar, så de vadede rundt i penge. Det er ikke almindeligt at lave ønskeseddel her til lands, så parret fik hovedsageligt penge, så de kan etablere sig i deres nye hjem.

Forret - blev piftet op hen af aften m. diverse albanske specialiteter, meget tapasagtigt.

Forret - blev piftet op hen af aften m. diverse albanske specialiteter, meget tapasagtigt.

Omkring midnat blev forretten ryddet væk (efter at være blevet peppet lidt op med shishkebab og side dishes hen ad vejen), og der kom steg til hovedret. Et karaokeanlæg blev kørt i stilling med fri skønsang af albanske og italienske hits. Dette blev afløst af et fint powerpointshow med billeder af parret og en hilsen fra brudens familie. Det var ganske sødt og det nærmeste, vi kom de taler og underholdningsindslag, som findes til danske bryllupper.

Vi puttede ungerne på vores hotelværelse, og dansen forsatte. Omkring kl. 2 blev bryllupskagen kørt ind. Parret skar for og drak champagne. Kagen smagte godt (og Ludvig blev noget knotten dagen efter, da han fandt ud af, hvad han var gået glip af). Brudeparret skiftede nu begge tøj til matchende dress i sort og gult. Kort efter drog gommens gæster hjem. Han blev dog selv sammen med sin brud, og festen forsatte til omkring kl. 4.

Parret i sort og gult til Kolis fest - ned i knæene er også meget albansk

Parret i sort og gult til Kolis fest - ned i knæene er også meget albansk. Bemærk den hvide serviet i hånden manden ved siden af Dena.

Næste dag var parret i gang igen fra morgenstunden. Gommen skulle hente bruden hos hendes familie (efter hendes tredje frisørtur med ny frisure og make up). De tog til fotograf og kørte i veteranbil rundt i byen. Omkring kl. 12:30 fandt den kirkelige ceremoni sted. Tidspunktet var blevet rykket nogle gange i løbet af formiddagen på bedste albanske vis. Men det var en rigtig dejlig begivenhed, som ikke er prøvet før i vores kirke her. Rummet var fint pyntet med betræk og sløjfer på stolene og med levende lys og blomster. Ingeborg var som bekendt blomsterpige og gik først ind foran bruden og hendes fader. Brudeparret satte sig foran alteret. Ceremonien varede knap en halv time. Vi sang ”Amazing grace”, og Ankjær Poulsen holdt en bryllupstale på engelsk. Den var god på flere måder – det kan godt være, det er en dansk ting, men jeg nød at høre ham fortælle parret sine tanker om det at indgå i et ægteskab og en gensidig forpligtigelse, og om hvad Gud tænker om den sag. Herefter udvekslede parret ringe, og Ankjær lyste velsignelsen. Vi sang ”Zoti ësht mirë” (Gud er så god), og herefter gik parret ud. Det var en kort, men rørende ceremoni, og kirken var stuvende fuld. Sikken en fest! Jeg blev enig med Vjollca om, at vi godt kunne gøre det igen en anden gang.
Ankjærs bryllupstale i kirken

Ankjærs bryllupstale i kirken og frisure nr. 3

Nu førte Koli sin brud til sine forældres hjem, hvor moderen ventede for at byde sin svigerdatter velkommen i familien på en traditionel albansk vis, som jeg ikke lige kan gøre rede for her – men det er noget med noget honning på hænderne…Om aften holdt gommen sin bryllupsfest på Vila Toscana fra kl. 19 i et andet lokale med ny pynt, men efter ca. samme skema, som dagen før. Thomas og de andre danske gæster ankom som del af brudens delegation til festen kl. 23 og tog hjem kl. 2-3 stykker – pyha. Jeg hørte fra bruden, at hun selv havde fået tre timers søvn natten til søndag og hendes mor blot en time. Dertil kommer, at det er tradition at droppe ind uanmeldt hos parrets forældre til kaffe hele weekenden…

Hele balladen fra torsdag til søndag blev grundigt videofilmet og fotograferet, så vi glæder os til at blive inviteret over i den ny sofa og se bryllupsvideo og billeder, når det engang er færdigredigeret. Indtil da må vi bl.a. trækkes med en søn, der ikke kan lade være at danse når lyden af traditionel albansk popmusik (albansktoppen?) når hans ører. Det var godt at være til bryllup!
Sving i skørterne - kjole nr. 2

Sving i skørterne - kjole nr. 2

- se flere billeder fra brylluppet i vores fotostream, og skriv, hvis der mangler noget….

3 svar

  1. Pludselig bliver jeg glad for, at jeg ikke skal være albansk brud… puha, et cirkus at skulle igennem – især de mange kjoler skræmmer mig en del ;)
    Men det lyder til, at det har været en stor oplevelse – og de forstår da virkelig at holde fest!

  2. Wow…. det må være dyrt, men min største bekymring er trods alt de uoverskuelige kæbeproblemer, der må følge med. Efter en 1-dags bryllupsfest var mit ansigt allerede forkrampet af at smile hele tiden. Men god ide med kjoleskift. Det skulle man have overvejet. Det kunne være blevet lidt melodi grand prix – agtigt.

  3. Hvilket jo er godt.

    Tingen med kæber er, at traditionelt må albanske brude ikke smile til deres bryllupsfester – det bringer ulykke og alt muligt andet slemt. Pest.

    Dena her valgte dog at være glad. Forståeligt nok. Men baldret bliver man på alle leder og kanter.

Læg en kommentar