Vi var alle fire i Pogradec fredag-mandag. Dejligt beliggende by, hvor kirken netop har fået et hus af den tyske brødrekirke. Pogradec ligger ned til Ohridsøens klare blå vand med børnevenlige sandstrande og bjerge så langt øjet kan se (og det er helt til Makedonien).
På vej hjem fra Pogradec skulle vi lige med kirkens chauffør Indrit på virksomhedsbesøg. Eller – det er jo sådan at der altid er nogle, der kender nogle, som et-eller-andet. I dette tilfælde drejede det sig om ikke mindre end Albaniens bedste ost. I hørte rigtigt: Den bedste ost i hele Albanien!
Der findes flere slags ost. Ost er ikke bare ost. Der er det, der på en god dag minder om en humpel lidt tør Samsøost/hæl. Det hedder kackavall på albansk. Så er der sådan noget meget tynd, nærmest sovseagtigt ost, der hedder gjize. Og så er der djathe, som bedst kan sammenlignes med det, der ikke længere i Danmark må hedde fetaost. En fast, salt ost, der kan smuldres eller skæres i tern.
Det var sådan et osteri, vi besøgte – med gede-djathe. Mejeriet lå i noget, der lignede et almindeligt boligbyggeris førstesal. Af en eller anden grund kom jeg til at tænke på ”Polles Fisk” i Børkop. Mejeristen var selv glad for sine oste. Gedemælk er jo det bedste, for geder er kræsne, især bjerggeder, som leverede til hans produktion. De lever af urter og blomster og andet med et pænt folkloristisk præg deroppe højt på bjerget, hvor de bor. Køer, derimod, spiser slam og møg og har ingen smag, og derfor er komælk noget værre skidt. Så skulle det være på plads.
Vi fik lov at smage både den ost, der netop var blevet lavet på dagen – stadig varm – og som nu skulle lagre. Og så smagte vi to andre, der var længere henne i deres aldring. Gedesmør smagte vi også.
Vi kom fra mejeribesøget med et kilo ost og et kilo smør til en samlet pris af 60 kroner. Vi kom også hjem fra Pogradec over bjergene med lidt løs mave, men det tror vi nu skyldes noget andet, f.eks. de byrek, der blev fortæret tidligere på dagen i et skummelt baglokale – for gedemælk er jo så sundt og godt.
Gemt i: albanien
Ooooooossssst…. hvorfor var jeg ikke inviteret?
Det er du da altid!
Nååårrrhhhh…. tak skal du ha’
[...] Som tidligere nævnt er det her en kendt sag, at gedemælk er af foretrække frem for komælk. Her ser I hvorfor: Køer er dumme og æder hvad som helst – også skræl, hvilket her er en del af. Geder derimod lever i den sunde luft i højderne og spiser lutter friske og nøje udvalgte urter. – hvor er det ærgeligt, at de lugter så fælt, og at dunsten sætter sig i deres mælk, ost og smør. Vi prøvede, men det går bare ikke… [...]