Vores svensker havde set bedre dage, da vi flyttede ind. Det var i forbindelse med den øvrige grundige køkkenrengøring, at jeg opdagede, at kanten langs væggen bag kogepladerne ikke var sort, men oprindelig grøn! Dernæst vandrede mit blik til selve kogepladerne, som umiddelbart syntes mindst 3 mm for høje. Dette viste sig at holde stik, da jeg gik i gang med at vaske og skrabe skidt af dem. Nu ser de helt hæderlige ud, om end flere af dem er let rustrøde og forvitrede i midterfordybningen. Gad vide om ikke man kan få sådan noget kogepladepleje, der lige kan ordne det??
Efter en dags arbejde med komfurets udvendige rengøring, kunne jeg ikke bære at gå i gang med ovnen. Jeg tror der gik mindst en uge, inden jeg overhovedet turde åbne den. I mellemtiden brugte jeg blussene til at koge Ingeborgs havregrød. Vi var nemlig så heldige at finde havregryn! Euromax har imidlertid taget det af hylden, så nu må vi se, hvornår vi render ind i det igen…
Forreste blus til højre var mit foretrukne havregrødsblus. Imidlertid oprandt dagen, da Thomas ville indvie køkkenet til rigtig madlavning. Det var ved denne lejlighed, vi måtte sande, at vores svensker er defekt: Så snart man tænder for de to bagerste blus, går strømmen i lejligheden. Først troede vi strømmen var gået i hele bydelen: ”Det var da også ærgerligt, når vi nu lige skulle til at lave rigtig mad.” Men da vi ikke hørte nogen generatorstøj, gik Thomas efter lidt tid ud og tændte for lyset i opgangen. Det virkede upåklageligt. Vi benytter altså blot de to forreste blus.
For en uge siden fandt Thomas noget ovnrens på sin indkøbstur. Efter nogle dages tøven gik vi endelig i gang. Vi besluttede os for at lade hæveskuffe være hæveskuffe og aldrig åbne den igen. Til gengæld fik ovnen en ordentlig omgang. I sideskabet fandt vi en stort set ubrugt bageplade og bradepande, samt en mindre emaljeret bageform. Fantastisk!
Det hele fik en omgang, og vi besluttede, at ovnen skulle testes til sit yderste – så kunne evt. ovnrensrester blive brændt af ved samme lejlighed. Jeg tændte for over- og undervarme og satte temperaturen på max: 300º. Efter ca. en time havde ovnen nået valgte temperatur. Lågen var knaldvarm.
Alt det møje og besvær skulle dog ikke vise sig nytteløst: Thomas havde til lejligheden specialindkøbt den italienske ”Torta Margherita” fra ”cameo”, som skulle bruges til test af ovnens varme- og bageevner. Der er tale om en pulverkage med italiensk instruktion, men så vidt vi kunne gætte os frem til skulle pulveret blandes med 125 g. smør, 3 mellemstore æg og 4 skefulde mælk (sidstnævnte mængde var vi mest usikre på).
Kagen skulle bage ved 180 º, og det klarede ovnen ganske udmærket både tids- og varmemæssigt. Den færdige kage gjorde lykke på kontoret den følgende dag, og vores grøn-hvide svensker ser ud til at have klaret testen.
Vi indsamler gerne erfaringer fra bloglæsere, som selv har gamle svenskere som vores stående derhjemme – eller har haft det, indtil de gik ind i det ny årtusinde. Hvad skal fx de to underlige sorte kontakter gøre godt for, som sidder til venstre for komfurknapperne?
Gemt i: Tærtens tips, albanien, at flytte
Sjovt vi ikke lige kom til at snakke om DET, da vi besøgte jer forleden, men så vidt jeg husker har de der knapper noget med ventilering af ovnene at gøre…
Nogen gange åbner man en ventil mens man steger….
Virker det sandsynligt?
AM – hjemme igen
Knappen til venstre er en ventilationsåbning bagtil. Den åbner, når du trækker knappen ud. Knappen til højre er lys i den øverste ovn. Det lyser, når knappen er ude (det kan være du skal have ny pære i først)
Tak for det!
Ventilation – det må jeg nok lige konferere med Ingeborg Surh på hylden om, hvornår det er hensigtsmæssigt.
Pæren tror jeg bare, jeg lader være pære og forsætte med at bage i mørke.
De to fungerende plader tog iøvrigt en timeout i juledagene, hvor kun ovnen virkede uden at relæet slog fra. Men efter vi forberedte vores nytårsmiddag i grill og ovn, så kom apparatet til sig selv og virker nu som før.