Vi har efterhånden prøvet at flytte nogle gange. Dette med varierende mængder inventar, flyttefolk (en gang prof. og mange groft udnyttede venner) og koordinering af hensigtsmæssig (eller mangel på samme) sammenpakning. Med al tid i verden (jeg har to måneder fri) burde dette blive vores til dato bedste flytning, men hvordan gør man? Forventninger og præstationspres har glimrende vækstbetingelser med min trang til grundighed og al den tid på hænderne….
Når man flytter til udlandet og med så god tid medfører det flere dilemaer
- alle de ting, som er blevet stoppet i skuffer og kasser til senere sortering (muligvis er kasserne flyttet med et par gange), skal sorteres nu – hvorfor var det nu lige at vi gemte det i første omgang? Og hvad skal vi gøre af det nu? – og hvornår skal det sorteres i processen?
- hvor stor er muligheden for at vores ting når til Tirana uden at blive beskadiget eller væk, og hvilke konsekvenser har det for, hvad der bliver i DK og hvad der skal med? – hvad er det, som konstituerer Frovin og Tærtens hjem som deres? (nogen bud?)
- hvad bør vi have med fra DK, som man ikke kan få i Albanien, og som helt sikkert ikke kan undværes, og hvornår får vi ellers mulighed for at skaffe det? De bygger for tiden Tiranas første indkøbscenter, og jeg glæder mig til at købe ind hos de knævrende gamle damer, der griner af vores udtale i de lokale bikse….
- ikke mindst: Hvor meget af ungernes legetøj skal vi egentlig have med, hvad er praktisk muligt, og hvordan formidler vi det? Der er stensikkert ikke meget økologisk trælegetøj på hylderne der (men det er jo i virkeligheden også forældrene som gerne vil lege med det frem for de plasticelskende unger selv)
Strøtanker om flytningen forsætter, og flere vil muligvis blive blogget – har I nogen?
