Posted on 8 juli, 2009 by frovin
Søndag d. 5. juli var børneklubben fra Tirana med Alida en tur i parken.
Jeg besøgte dem en times tid og var med til at lege lege. Jeg ved ikke hvad det er med de børn, men de bliver simpelthen så sure på hinanden, når de laver konkurrencer. Så på et tidspunkt sad der en fornærmet, surmulende gruppe og så på en anden gruppe, som kastede rundt med en bold. Jeg har oplevet det før i klubben: Så snart der er snert af konkurrence, så ryger de op og skælder hinanden ud. Læs mere »
Gemt i: albanien, fkh, missionær, suk | Leave a Comment »
Posted on 29 juni, 2009 by frovin
I skrivende stund sidder formanden for OSCEs valgobservatørkorps i TV og siger, at valget her overvejende har været ordentligt, men at OSCE-folket ikke har brudt sig spor om at blive spændt for en politisk vogn rundt omkring på valgstederne. Der er et klart fremskridt fra de seneste valg, og det tyder på at Vesten vil anerkende valget som demokratisk – og det er bare godt! Der er stadig en del bemærkninger – bl.a. til medierne om ikke at være partiernes talsmænd, men objektivt drive journalistik..! – men det overvejende indtryk er altså positivt. Hurra! Læs mere »
Gemt i: albanien | 6 kommentarer »
Posted on 28 juni, 2009 by frovin
.. og sådan her ser stemmesedlen ud. Fireogtredive partier kæmper om de 140 sæder i det albanske parlament. Læg gerne mærke til navnet på partilederen for liste 26, “Partiet til Forsvar for Emigranters Rettigheder” – det er såmænd Ymer Kurti, hvis navn vores vej bærer..!
Der er på billedet her sat kryds ved liste 10 som er premierminister Sali Berisha’s demokratiske parti, så kan I selv gætte hvorfra jeg mon har “hugget” billedet… Selv så jeg nu gerne at han ikke blev genvalgt.
Som også Berlingske skriver vil Albanien gerne i EU, og EU har sagt at det derfor er vigtigt at valget bliver fri og fair og uden uheldige episoder. Alle tidligere valg fra 1991 og til i dag har haft sådanne voldsomme episoder med skyderier og svindel og den slags; det kunne være rart, også for albanerne selv, med et valg der virkede! Det vil øge troværdigheden og troen på at det nytter noget at stemme. Som i så mange andre tidligere østlande har stemmeprocenten også i Albanien været dalende siden regimets fald.
Vi fik forleden en mail fra den amerikanske ambassade via et kontor, der koordinerer missionsindsatsen i Albanien. Der blev amerikanske statsborgere advaret mod at opsøge folkemængder/demonstrationer i forbindelse med valget, og der var en opfordring til at holde sig i ro. Det tror jeg såmænd nok ikke bliver et problem – men fjernsynet lader vi nu køre for at se hvad der sker. De sidste meningsmålinger har vist næsten dødt løb mellem de to store alliancer, der kæmper mod hinanden – Berishas “Alliancen for Forandring” mod Edi Ramas “Forenet for Forandringer” – ! – mens to mindre alliancer kan, hvis de bliver valgt ind, få afgørende indflydelse.
Gemt i: albanien | Leave a Comment »
Posted on 26 juni, 2009 by frovin
Det regner stadig i Tirana – en hel del. Men børnene har fået sommerferie, så ind i mellem at vi stadig arbejder syntes vi forleden at vi skulle prøve noget nyt – så vi tog på kunstmuseet.
Læs mere »
Gemt i: albanien | 1 Kommentar »
Posted on 23 juni, 2009 by frovin
Når det regner i Tirana står det ned i stænger – tordnen runger i bjergene og det plasker ind alle mulige steder. Regnen er velkommen. Tirana er til daglig både støvet og beskidt, og regnen køler os ned og gør luften lidt klarere. Læs mere »
Gemt i: albanien, fkh, ys-men | 4 kommentarer »
Posted on 17 juni, 2009 by frovin
Her kommer en længere epistel! Billederne – de kommer senere.
I weekenden kørte vi over de sceniske bjerge til Elbasan (min første tur som chauffør den vej – det var i dyb koncentration, da man flere steder kører decideret på bjergryggen, og autoværn af og til ikke er så tilstedeværende som man kunne ønske) og videre til Pogradec, hvor vi lørdag og søndag var med til ungdoms- og børneklub der. Kirken har et fint hus i Pogradec, givet som en gave af den tyske brødrekirke, og her samles den del børn. Det er altid spændende at besøge grupperne og se hvordan det går – om det er muligt for dem at implementere nogle af de ting, vi arbejder med når vi har seminar. Det er også lærerigt for os – vi har stadig mange ting at lære hernede! Læs mere »
Gemt i: albanien, familien, fkh, missionærens betragtninger | 1 Kommentar »
Posted on 10 juni, 2009 by frovin
I lørdags kom jeg endelig en tur til børneklubben i Elbasan, hvor kirken under forskellige ledere gennem de fleste af sine 15 år har haft arbejde. Udviklingen i dét er meget typisk – lederne holder klubberne i deres egne hjem og børnene findes derfor i nabolaget. Det betyder, at når en leder stopper eller flytter og børneklubben skifter lokalitet, ja, så forsvinder mange af de børn, der ellers kom trofast til klub. Når vores kirke ikke er større end den er må det være udfordringen at få overblik over og netværke med andre, så vi i det mindste er klar over hvad der findes af kristent arbejde i de forskellige byer. – Endnu en af de mange udfordringer! Læs mere »
Gemt i: albanien, fkh | 1 Kommentar »
Posted on 8 juni, 2009 by Tærten
Der ville blive ramaskrig på Bornholm, hvis man maste en restaurant ned i midten af Hammershus. Men albanere har for en stor dels vedkommende et noget mere praktisk forhold til kulturarvsmæssig nytteværdi. Det så vi bl.a. på gårsdagens fødselsdagsudflugt til Petrella. Læs mere »
Gemt i: albanien, familien, fun facts | Leave a Comment »
Posted on 27 maj, 2009 by frovin
Jeg sidder på en café midt i Tirana. Den ældre, duknakkede dame med aviserne i favnen er netop gået forbi med et højt klingende ”gazeta!” – men jeg købte ikke nogen. Aviserne er så trættende for øjeblikket. Alt er valgkamp hernede – byen er flere gange på det seneste blevet delvist lukket af af hensyn til valgmøder, kampagner, kongresser, demonstrationer og den slags. – Nå ja, der var også den dag hvor AC Milan gæstede landet for at spille en kamp mod Albaniens landshold (der har fået ny landstræner siden blamagen i Parken) – efter endt spilletid stod der faktisk overraskende 3-3. Olsenbanden skal virkelig passe på når de kommer herned til september! Læs mere »
Gemt i: missionær, missionærens betragtninger | 3 kommentarer »
Posted on 26 maj, 2009 by Tærten
I weekenden 23.-24. maj var jeg på tur med kirkens damer til Ohridsøen i Makedonien. Læs mere »
Gemt i: albanien, fkh, missionær, tro | Leave a Comment »